The world famous teenage DEAD FACE
Det står i skærende kontrast til det selvsamme afkoms trætte ansigter, der næppe kan udtrykke mere ligegyldighed over for deres mor end hvis de var blevet overbragt nyheden om, solen skinner uden for. Begge dele er lige irrelevante for deres huleliv.At få store børn er en gave, som jeg på den ene side er dybt taknemmelig for. Det giver tid og frihed til igen at være mig fremfor een stor rullende servicevogn for afkommet, men på den anden side, så får identiteten som mor lige et par ridser i lakken. Et "HVAD?" ledsaget af førnævnte dødemandsansigt kan hurtigt få det varme moderhjerte til at få forfrysninger.
Jeg elsker dig - du forlader mig
Det ultimative mål for opdragelsen af vores unger er jo at lære dem at klare sig selv. Vi føder dem og bliver forelskede for livstid. Det får os til at gøre alt for dem, sådan at de til sidst kan forlade os. Som fuglemor og fuglefar, der pisker rundt i pendulfart mellem reden og føden for at kunne mætte de ellers umættelige fugleunger. Lønnen er, at ungerne en skønne dag skrider fra det hele. Det samme her! Vi kører, vi rengør, vi holder lange taler, vi skænder, vi roser, vi vasker, vi nurser, vi trøster, vi iagttager, vi nægter, vi lytter, vi græder, vi ler. Og alligevel forlader de os.I disse dage må jeg minde mig om, at belønningen for det knuste moderhjerte må vente et sted derude. Jeg TROR på, at alt mit arbejde må bære frugt. At mine tre højt elskede babyer bliver til ansvarlige, velfungerende, kærlige mennesker, som engang i fremtiden (igen) vil se på mig med en smule mere liv i ansigtet - og en smule mere respekt. Indtil da kan jeg sidde med våde øjne i sofaen (alene, mens ungerne er i hulerne) og se hjemmevideoer af dengang Mor var Konge.
